Han er den hurtigste dansker over 70 år på maratondistancen. Sådan holder han sig i form langt oppe i alderen

Hvis Mogens Hedengran var en gennemsnitlig mand, ville han have en aldersrelateret sygdom lige nu, og om knap otte år ville livet være slut. Men Mogens Hedengran er langtfra gennemsnitlig. I en alder af 72 år har han for nylig løbet maraton i København på tre timer og 28 minutter. En præstation, der placerer ham som den hurtigste dansker over 70 år. Trænings-cv’et rummer blandt andet også omkring 25 tidligere maratoner, 20 Vasaløb og en langrendstur på 440 kilometer. Til december er planen at løbe et maraton mere. Han er en af de mennesker, der ikke påvirkes fysisk af at blive ældre i lige så høj grad som de fleste. I USA findes 77-årige Jeannie Rice, der har et kondital som en 25-årig. Hun begyndte at løbe som 40-årig og blev for nylig den hurtigste kvinde over 75 år til Boston Marathon med tiden fire timer og 27 minutter. Forskere undersøger i øjeblikket hendes biologi for at blive klogere på, hvad hemmeligheden er. For hvordan kan nogle mennesker holde sig i så god form langt oppe i alderen? Og er der noget, vi andre kan lære af dem? Løber op mod 80 kilometer om ugen Mogens Hedengran kender ikke sit kondital. Men han ved fra sin seneste blodtryksmåling, at han har en hvilepuls på 40. Hvilepulsen er en indikation for, hvor god formen er. Jo lavere hvilepuls, jo bedre form. Ifølge Michael Kjær, der er klinisk professor på Institut for Idrætsmedicin ved Københavns Universitetshospital, har Mogens Hedengran en hvilepuls som veltrænede personer i 20erne og 30erne. Den 72-årige mand har hele sit liv været fysisk aktiv. Langdistanceløb har han dog flere gange holdt pauser fra. Da hans søn for fire år siden havde fødselsdag, blev det hans skub til at bryde den seneste pause fra løb. »Min søn sagde, at han ønskede sig to ting: et startnummer til Copenhagen Marathon, og at jeg ville være med,« siger Mogens Hedengran. »Og så måtte jeg jo i gang med løbetræningen igen.« Han løber mellem 60 og 80 kilometer om ugen. Stort set hver morgen løber han til sit arbejde, som han endnu ikke er gået på pension fra. Der er seks kilometer dertil, men ofte tager han en omvej, så ruten bliver ti kilometer. Om eftermiddagen løber han hjem igen. »Jeg tror, at jeg ville blive mærkelig, hvis jeg ikke løb næsten hver dag. Det er så indgroet en vane hos mig,« siger Mogens Hedengran. Derfor kan han holde formen Mogens Hedengran er ikke i tvivl om, at hans største motivation for at holde sig fysisk aktiv er hans sønner. Han kører flere gange om ugen 45 kilometer fra Hvalsø til København for at løbe sammen med sin ene søn i løbefællesskabet MK Running. »Det gør jeg, fordi min søn er der. Det er vores kvalitetstid, og jeg er meget glad for, at han vil have mig med,« siger Mogens Hedengran og fortsætter: »Da jeg sagde til mine sønner, at jeg skulle interviewes til en artikel om, hvordan jeg holder mig i form trods min alder, svarede de, at hemmeligheden nok er at have nogle irriterende unger, der udfordrer en til at gøre skøre ting.« Han kan se på sine tider, at han er blevet ældre. Derudover har han fået slidgigt i storetåen. Men det er ikke noget, han mærker meget til endnu. Han tror, at det blandt andet handler om, at han har holdt sig aktiv hele livet. Ud over at løbe styrketræner han med håndvægte derhjemme et par gange om ugen, og han laver ofte yogaøvelser for at holde sig smidig. En gang om ugen dyrker han klatring efter løbetræningen. »Men jeg vil også tro, at det har noget med genetik at gøre,« siger Mogens Hedengran. Det viser forskningen Det har Mogens Hedengran til dels ret i, fortæller klinisk professor Michael Kjær. Hvis vi skal præstere helt i top træningsmæssigt, betyder generne omkring 50 procent. Resten handler om »blod, sved og tårer«. »Vi kommer aldrig op at præstere på topniveau uden at have generne med os, uanset hvor meget arbejde vi lægger i det,« siger Michael Kjær. »Hvis vi har to personer, der træner præcis lige meget, vil den ene person være mere trænérbar og derfor blive hurtigere på løbeturen end den anden. Det er der ikke så meget at gøre ved.« Det er noget af det tætteste, vi kommer på et svar på spørgsmålene. Forskerne er nemlig stadig på relativt bar bund, hvad angår hemmeligheden bag dem, der har en ekstraordinært god fysisk form langt oppe i alderen. Det er endnu ikke muligt at udpege, præcis hvilke gener der er afgørende. »Der er bare nogle få mennesker som de her »wonder-personer«. Vi kan egentlig ikke lære så meget af dem endnu, ud over at de typisk har været fysisk aktive det meste af deres liv,« siger Michael Kjær. Det spiser Mogens Hedengran for at præstere Mogens Hedengrans kone holder sig også fysisk aktiv og løb sit første maraton som 40-årig. De spiser ikke fanatisk. Men der er altid mange grøntsager på tallerkenen, og det meste af tiden spiser de overvejende vegetarisk. Og så er proteinpulver blevet en fast bestanddel af Mogens Hedengrans kost. »Når jeg er sammen med de unge mennesker i løbefællesskabet, bliver jeg jo inspireret. De taler meget om proteinpulver, så det er jeg begyndt med,« siger han. Han er klar over, at han har en alder, hvor mange bliver ramt af sygdomme og skavanker. Men han tænker ikke meget over det til daglig. Det skyldes blandt andet, at han stadig arbejder fuldtid som leder på et socialpsykiatrisk botilbud og omgås mange yngre mennesker. Samtidig tror han, at han har en stærk psyke. »Når jeg siger til mig selv, at jeg skal op og løbe til arbejde, så er det ikke til forhandling. Det gør jeg bare,« siger han og fortsætter: »Der er nok nogle, der vil kaste håndklædet i ringen, hvis de bliver ramt af skavanker som for eksempel gigt i storetåen. Men der er næsten altid noget, vi selv kan gøre, for at det ikke går ud over livskvaliteten. Det synes jeg er vigtigt at huske på.« To vigtige pointer, vi kan lære af Det har Mogens Hedengran også til dels ret i, fortæller Michael Kjær. Når det kommer til sundhed, har livsstilen nemlig en langt større betydning end generne. De to personer, som træner lige meget, vil ikke udvikle sig i samme takt træningsmæssigt. Men de kan godt opnå samme resultater på markører for sundheden som for eksempel kolesteroltal og blodtryk. »Derfor er det ikke sikkert, at de her wonder-personer bliver meget ældre end alle andre, der også bevæger sig meget, blot fordi de adapterer godt til træning,« siger han. Michael Kjær fremhæver to andre pointer inden for forskningen, som han mener, at vi alle kan lære af: Mange i 60erne har samme trænerbarhed som 20-årige. Det betyder, at vi kan opleve samme fremgang af træning ved at begynde som 60-årige, som vi kunne, dengang vi var 20 år. Hvis vi begynder at styrketræne som 70-årige, kan vi konvertere fremgangen fra måneder til år. Det betyder, at hvis vi som 70-årige styrketræner i tre måneder, bliver vi tre år yngre styrkemæssigt. »Så selv hvis man ikke har generne med sig, er der rigtig meget at hente på sundheden ved at begynde at træne, selvom man er blevet ældre,« siger Michael Kjær. Når Mogens Hedengran til december skal løbe endnu et maraton – denne gang i Valencia – forventer han ikke, at alderen kommer til at skabe problemer. Målet er at slå den seneste tid fra Københavns maraton. »Det håber og regner jeg med, at min krop godt kan klare,« lyder det fra 72-årige Mogens Hedengran. https://www.berlingske.dk/vores-liv/han-er-den-hurtigste-dansker-over-70-aar-paa-maratondistancen-saadan